Bestyrelsen præsenterer her i foråret 2026 udkastet til vedtægtsændringerne på et informations- og involverings-møde
Søndag den 26. april kl. 10-12
Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum
Alléen 38A, Karrebæksminde
Kom og hør med. Tilmelding sker via kontaktformularen.
Du får her muligheden for at stille alle de spørgsmål, du har, mens vi guider dig gennem §-ændringerne. Så du er klædt på til at stemme om vedtægtsændringerne til generalforsamlingen til juni.
Foreningens vedtægter er vedtaget på den første stiftende generalforsamling i 1973 og sidst revideret i 2024. Bestyrelsen har nu kastet sig ud i et omfattende arbejde for at skabe en klarere 'rød tråd' i §-erne og føre vedtægterne mere 'op til nutiden'.
Arbejdet omfatter en samlet gennemgang og opdatering af foreningens vedtægter.
Vores ønske er, at vedtægterne får:
tilføjet nye §, der uddyber eksisterende eller mangler
mindre justeringer - f.eks. at foreningens navn skal stå som 'Grundejerforeningen Stølsgården', og ikke 'Stølsgården', da det er navnet på gården, der har givet navn til foreningen.
større strukturelle ændringer, der påvirker foreningens opgaver og formål, medlemskreds, medlemspligter, -ret og forhold til foreningen, mm.
Send os meget gerne en mail ved at bruge kontakt-formularen under 'Kontakt os' i hovedmenuen.
1.1 Grundejerforeningens navn er STØLSGÅRDEN.
1.2 Dens område omfatter 150 parceller, vejarealer og fællesarealer udstykket fra matr. Nr. 5 B og 2 D af Enø, Karrebæk Sogn.
1.3 Dens hjemsted er Karrebæk sogn, Enø.
1.1 Foreningens navn er 'Grundejerforeningen Stølsgården'
1.2 Foreningens område omfatter 150 parceller, vejarealer og fællesarealer udstykket fra matr. Nr. 5 B og 2 D af Enø, Karrebæk Sogn, nu matr. nr. 5 B i lokalplan 109.
1.3 Foreningens hjemsted er Karrebæk sogn, Enø.
1.4 Foreningen er selvejende med CVR 40954031.
Ny overskrift er mere dækkende for det, §1 handler om.
Strukturel ændring, der påvirker foreningens navn.
Små sproglige præciseringer.
§ 1.1 Nyt navn: ’Grundejerforeningen Stølsgården’ som det er opført i CVR. (Det Centrale Virksomheds-register, som er statens register over alle virksomheder, foreninger og fonde i Danmark, der fungerer som virksomhedens unikke ID-nummer)
NY § 1.4 inkluderer CVR nr. i vedtægterne samt oplysning om, at foreningen er selvejende.
2.1 Grundejerforeningen er stiftet i henhold til deklaration, som er tinglyst på det foran omtalte areal og foreningen har til formål i overensstemmelse med den nævnte deklaration
at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser, såvel indadtil som udadtil, herunder bl.a. at administrere og vedligeholde de private veje, fællesarealer m.v.
2.1 Grundejerforeningen er stiftet i henhold til ’Deklaration af 1. Feb. 1973’, som er tinglyst på det omtalte areal i § 1.2 den 29.02.1973.
NYT Flytter indholdet om foreningens formål fra § 2.1 til et nyt § 3 for at tydeliggøre, hvor man kan finde foreningens formål.
Ny § 2.1 er en præcisering af deklarationens navn og oprindelse. Henvisning til § 1.2 og området, deklarationen er tinglyst på.
3.1 Foreningen har til formål at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser, i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutning herom, såvel indadtil som udadtil samt udøve den påtaleret som givet foreningen i den stiftende deklaration, jf. § 2.1.
3.2 Foreningen forestår administration, drift og vedligeholdelse af fællesanlæg, veje og fællesarealer i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og udfører de opgaver, der i øvrigt henlægges til foreningen i medfør af lovgivningen.
3.3 Foreningen er berettiget til at optage de lån og/eller opkræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af foreningens opgaver, samt til at kræve nødvendig sikkerhed herfor.
3.4 Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser.
NYT kapitel i vedtægterne, der samler og tydeliggør foreningens formål og opgaver.
Større strukturel ændring, der påvirker og uddyber foreningens formål.
§ 3.1 specificerer, at grundejernes interesser er de beslutninger, der vedtages på generalforsamlingen. Tekst kommer fra nuværende § 2.1 og § 5.1.
NY § 3.2 er en uddybning og præcisering af nuværende § 2.1. og er taget fra Næstved kommunes standardskabelon for vedtægter til en grundejerforening.
Dog er 'administration' tilføjet - som i nuværende §2.1 - da der er en del administration ift. et understøttende fundament, der handler om styring, koordinering og kontrol. 'Drift' handler mere konkret om varetagelse af foreningens kerneydelse af drift og vedligeholdelse af fællesanlæg, veje og fællesarealer.
Alle tilstandsservitutter i den oprindelige deklaration er aflyst og overtaget af den gældende lokalplan 109 fra 2022. (kilde: Anja Andersen, Team Plan, Center for Teknik og Miljø, Næstved Kommune)
NY § 3.3 er taget fra Næstved Kommunes standardskabelon for vedtægter til en grundejerforening.
§ 3.4 flyttet fra de nuværende vedtægter § 3.1 om 'Medlemskab' til de nye foreslåede vedtægters nye §3 Foreningens formål og opgaver her.
3.1 Foreningen er upolitisk og kan efter herom truffet generalforsamlingsbeslutning uden ændringer i nærværende vedtægter tilsluttes en eventuel sammenslutning af grundejerforeninger i samme kommune, ligesom foreninger efter generalforsamlingens bestemmelse kan tilsluttes en hovedorganisation af grundejerforeninger.
3.2 Som medlem skal optages grundejere, som er retmæssige ejere af de foran omtalte parceller af omhandlede matr. nr.
3.3 Ophører et medlem at være ejer af en af de omhandlende parceller, bortfalder medlemsretten, og vedkommende udtræder af foreningen uden krav på refusion af kontingent eller udbetaling af andel i foreningens formue.
3.4 Medlemspligten for ejere af ovennævnte parceller indtræder samtidig med erhvervelsen, uanset på hvilken måde denne finder sted, og indtrædende medlemmer erholder ved indtrædelsen anpartsvis ret til foreningens formue.
4.1 Foreningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af parceller, som er beliggende inden for foreningens område (jf. § 1.2).
4.2 Ophører et medlem at være ejer af en af de omhandlende parceller i § 1.2, bortfalder medlemsretten, og vedkommende udtræder af foreningen uden krav på refusion af kontingent eller udbetaling af andel i foreningens formue.
4.3 Foreningens generalforsamling kan efter samme regler, som gælder for vedtægtsændringer, træffe beslutning om:
Stk. 2 Beslutning efter stk. 1 kræver Byrådets godkendelse.
4.4 Foreningen kan tilsluttes en eventuel sammenslutning af grundejerforeninger i samme kommune efter en truffet generalforsamlingsbeslutning, ligesom foreningen efter generalforsamlingens beslutning kan tilsluttes en hovedorganisation af grundejerforeninger.
NYT §-nr. og NY overskrift.
Strukturel ændring af rækkefølgen på §-erne. Det nye forslag til 'medlemskreds' starter med de medlemmer, der har en parcel i foreningens område.
§ 4.1 er stort set indholdsmæssig ens med nuværende § 3.2 , dog med henvisning til § om foreningens område.
§ 4.2 er helt identisk med nuværende § 3.3.
NY § 4.3 er en ny og større ændring ift. nuværende vedtægters indhold. Taget fra Næstveds kommunes standardskabelon for vedtægter til en grundejerforening.
§ 4.4 er stort set enslydende med den nuværende § 3.1. Tekst om foreningens politiske uafhængighed er flyttet fra de nuværende vedtægter § 3.1 om 'Medlemskab' til de nye foreslåede vedtægters §3.4 Foreningens formål og opgaver.
Nuværende § 3.4 flyttes til § 5.1 om Medlemspligt i nye foreslåede vedtægter.
4.1 Foreningen skal underrettes om ejerskifte og dermed medlemsskifte, og indtil dette har fundet sted, hæfter sælger for kontingent og andre restancer.
Er i de nye vedtægter rykket til § 5.6 Medlemspligt, -ret og forhold til foreningen.
5.1 Medlemmer er med hensyn til benyttelse og bebyggelse af parcellerne underkastet bestemmelserne i den § 2 nævnte deklaration. Grundejerforeningen udøver den påtaleret, der er tillagt den i henhold til den omtalte deklaration.
5.2 Medlemmerne har pligt til at bekæmpe frøspredende ukrudt på parcellerne samt vedligeholde rabatterne langs vejene samt stierne 1,5 meter (og ud til midten af de 2 koniske brandveje øst-vest i midten af arealet for Krageholmsvej) ud for de enkelte parceller. 3 ,95-7,10 og 4,90 – 9,90 meter.
5.3 Slåning af parcellen skal finde sted inden den 15. maj og ubebyggede grunde inden 15. maj og 01. august. Såfremt dette ikke er sket, vil slåning blive udført på bestyrelsens foranledning for medlemmets regning.
5.4 Grundejerforeningen vedligeholder alle fællesarealer og veje.
5.5 Motoriserede maskiner, elektriske såvel som benzindrevne, må benyttes i tidsrummene:
Hverdage: kl. 9.00–20.00.
Lørdage kl. 9.00–17.00.
Søn- og helligdage kl. 9.00–13.00
5.1 Medlemspligten for de til enhver tid værende ejere af parceller, som er beliggende inden for foreningens område, indtræder samtidig med erhvervelsen, uanset på hvilken måde denne finder sted.
5.2 Indtrædende medlemmer erholder ved indtrædelsen anpartsvis ret til foreningens formue.
5.3 Det enkelte medlem er pligtig at betale de til enhver tid af generalforsamlingen fastsatte bidrag.
5.4 Et medlem har på generalforsamlingen en stemme for hvert bidrag, der er pålagt medlemmet.
5.5 Foreningen hæfter for dispositioner, som bestyrelsen har foretaget med bemyndigelse i de på tidspunktet gældende vedtægter eller i henhold til særlig bemyndigelse efter generalforsamlingsbeslutning.
Stk. 2 I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for foreningens forpligtelser med andet end deres andel i foreningens formue.
Stk. 3 I forhold til foreningen hæfter medlemmerne personligt og pro rata.
5.6 Foreningen skal underrettes om ejerskifte, og indtil dette har fundet sted, hæfter sælger for kontingent og andre restancer.
5.7 Medlemmerne har pligt til at vedligeholde rabatterne ud for den enkeltes parcel langs vejene og ud til midten af stierne.
5.8 Slåning af parcellen skal finde sted inden den 15. maj og ubebyggede grunde inden 15. maj og 01. august. Hvis dette ikke er sket, vil slåning blive udført på bestyrelsens foranledning for medlemmets regning.
NY §5 samler og udvider alle medlemmets pligter og rettigheder samt viser tydeligt, hvad forholdet er mellem medlem og forening, når man er medlem af netop denne grundejerforening.
I nuværende § 5.1 bør første del slettes, da deklarationens § 2 er overtaget af Lokalplan 109 fra 2022.
§ 5.1 + 5.2's indhold er det samme som nuværende § 3.4., dog med sproglige ændringer.
NY § 5.3 følger Næstved Kommunes standardskabelon for vedtægter i en grundejerforening.
NY §5.4 tydeliggør, at der er 1 stemme pr. betalt bidrag. En parcel, et bidrag, 1 stemme. Det fremgår ikke i nuværende vedtægter.
Erstatter nuværende tekst i § 13.2: 'Ved afstemning har ejere af flere parceller én stemme for hver parcel.'
NY § 5.5 handler om og specificerer mere omstændigt hæftelse og erstatter nuværende § 8. Den nuværende § 8 er enslydende med den nye i Stk. 1. Stk. 1 handler om, at foreningen kun hæfter for dispositioner, som er foretaget med hjemmel i vedtægterne eller besluttet på en generalforsamling.
NY Stk. 2 handler om, at foreningens medlemmer ikke hæfter personligt med deres private formue (hus, bil, bankkonto) for foreningens gæld eller forpligtelser til f.eks. en bank, en håndværker, en kreditor.
NY Stk. 3 handler om, at vi som medlemmer kun hæfter pro rata, og f.eks. ikke solidarisk.
§ 5.5 Stk. 2 og 3 følger Næstved Kommunes standardskabelon for vedtægter i en grundejerforening.
§ 5.6 har en enkelt sproglig ændring ift. nuværende § 4.
§ 5.7 er lettere forståelig formulering i stedet for nuværende § 5.2.
§ 5.8 er enslydende med nuværende § 5.3 på nær en lille sproglig ændring.
Nuværende § 5.4 udgår her, da dette er indeholdt i ny §3.2 om Foreningens formål og opgaver.
Nuværende § 5.5 udgår og indgår allerede i foreningens ordensregler.
6.1 Kontingentet fastsættes af den ordinære generalforsamling på grundlag af et af bestyrelsen forelagt budget for det kommende regnskabsår.
6.2 Kontingentet for kalenderåret betales for 1 år ad gangen hver den 1. maj. Sammen med kontingentet opkræves kr. 200, såfremt man ikke har deltaget i mindst én arbejdsdag det foregående år.
6.3 Udgiften til vandværk betales efter regning og opkræves direkte af Karrebæk Vandforsyning. Udgiften til pumpelaug betales efter regning og opkræves samtidig med kontingentopkrævningen hver den 1. maj.
6.4 Det påhviler bestyrelsen at udforme budgettet således, at der opkræves alt, hvad der skønnes rigeligt for at dække alle udgifter til vedligeholdelse af veje og fællesarealer og til fælles forbedringer af enhver art, som måtte være vedtaget af generalforsamlingen, eller som efter bestyrelsens skøn anses for rimelige eller påkrævede.
6.5 Såfremt et medlem bliver i restance med hensyn til betalingen af medlemskontingent, medfører dette, at det pågældende medlems stemmeret er suspenderet, indtil restancen og de i forbindelse med opkrævningen påløbne omkostninger, herunder eventuelt sagførersalær, behørigt er indbetalt.
6.1 Kontingentet fastsættes af den ordinære generalforsamling på grundlag af det forelagte budget fra bestyrelsen for det kommende regnskabsår.
6.2 Kontingentet for kalenderåret betales for 1 år ad gangen hver den 1. maj.
Stk. 2 Sammen med kontingentet opkræves et bidrag på kr. 200, hvis ikke mindst en person fra parcellen har deltaget i mindst én arbejdsdag det foregående år.
Stk. 3 Udgiften til Enø Pumpelaug betales efter regning og opkræves sammen med kontingentet.
Stk. 4 Bidraget til Klimafond opkræves ligeledes med den årlige kontingentopkrævning.
6.3 Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal medlemmet betale alle omkostninger ved inddrivelsen.
Stk. 2 Bestyrelsen kan opkræve et gebyr på kr. 200 pr. rykkerskrivelse.
6.4 Hvis et medlem ikke har betalt kontingent og andre bidrag til foreningen inden 4 måneder efter forfaldstid, skal beløbet søges inddrevet gennem advokat.
6.5 Hvis et medlem er i restance med betalingen af medlemskontingent, bliver stemmeretten suspenderet, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i foreningen, indtil restancen og de i forbindelse med opkrævningen påløbne omkostninger, herunder eventuelt advokatsalær, behørigt er indbetalt.
6.6 Det påhviler bestyrelsen at udforme budgettet således, at der opkræves alt, hvad der skønnes rigeligt for at dække alle udgifter til vedligeholdelse af veje og fællesarealer og til fælles forbedringer af enhver art, som måtte være vedtaget af generalforsamlingen, eller som efter bestyrelsens skøn anses for rimelige eller påkrævede.
NY overskrift.
§-en samler nuværende § 6 om kontingent og § 7 om restance.
§ 6.1 her enslydende med nuværende § 6.1, på nær en lille sproglig og mere nutidig ordlyd.
§ 6.2 er i den nye udgave opdelt og samler alle opkrævede bidrag i kontingentet i stk. 1-4. Derfor slettes benævnelsen i nuværende § 6.3 om betaling til vandværk.
NY Stk. 4 medtager det vedtagne nye bidrag til Klimafonden.
NY § 6.3 Stk. 1 følger Næstved Kommunes standardskabelon for vedtægter i grundejerforeninger. Stk. 2 svarer til nuværende § 7.2.
Ny § 6.4 svarer til nuværende § 7.1, dog med mindre sproglig ændring. I stedet for specifikt at nævne alle bidragene ved navn, nævnes der bidrag generelt.
NY § 6.5 svarer til nuværende 6.5, dog med få nutidige sproglige ændringer OG en skærpelse af, at man heller ikke kan modtage tillidshverv, når man er i restance. Dette er i overensstemmelse med Næstved Kommunes standardskabelon for vedtægter i grundejerforeninger.
§ 6.6 er enslydende med nuværende § 6.4.
7.1 Hvis et medlem ikke har betalt kontingent til foreningen og det opkrævede beløb til pumpelaug inden 4 måneder efter forfaldstid, skal beløbet søges inddrevet gennem advokat.
7.2 Bestyrelsen kan opkræve et gebyr på kr. 200 pr. rykkerskrivelse.
§ 7.1 er indeholdt i ny § 6.4.
§7.2 er indeholdt i ny § 6.3, stk. 2.
8.1 Foreningen hæfter for dispositioner, som bestyrelsen har foretaget med bemyndigelse i de på tidspunktet gældende vedtægter eller i henhold til særlig bemyndigelse efter generalforsamlingsbeslutning.
§ 8.1 er indeholdt i ny § 5.5 Stk. 1 Medlemspligt, -ret og forhold til foreningen.
9.1 Bestyrelsen består af 6 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær, bestyrelsesmedlem og lokalrepræsentant.
9.2 Bestyrelsen vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, dog således at formand, sekretær og bestyrelsesmedlem er på valg på lige årstal og næstformand, kasserer og lokalrepræsentant på ulige årstal.
9.3 Desuden vælges for ét år ad gangen en bestyrelsessuppleant, to revisorer og en revisorsuppleant jfr. § 14 stk. 7. og 8.
9.4 Et medlems ægtefælle eller samlever er valgbar, selv om denne ikke er medskødeindehaver. Ægtefæller/samlevere kan ikke begge sidde i bestyrelsen.
9.5 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører protokol over forhandlingerne og de trufne beslutninger.
9.6 Protokollen underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er berettiget til under ansvar overfor generalforsamlingen i nødvendigt omfang at engagere lønnet medhjælp i sager, hvor dette skønnes nødvendigt, f.eks. assistance af advokat eller landinspektør.
9.7 Det tilkommer bestyrelsen at drage omsorg for ansættelse af lønnet medhjælp til vedligeholdelse og renholdelse af veje og fællesarealer m.v.
9.8 Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.
9.9 Positive udgifter, bl.a. i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøder, godtgøres efter regning. Der udbetales en godtgørelse til alle bestyrelsesmedlemmer for de med hvervet forbundne omkostninger. Disse godtgørelser følger retningslinjer for bestyrelsesarbejde jævnfør ligningsloven § 7M / BEK nr 1185 af 19/11/2024 fra Skatteministeriet.
9.10 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af medlemmer udenfor bestyrelsen, idet udvalgsformanden dog altid skal være et bestyrelsesmedlem.
7.1 Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som overfor private. Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.
7.2 Bestyrelsen består af 6 medlemmer: Formand, næstformand, kasserer, sekretær og to bestyrelsesmedlemmer.
7.3 Bestyrelsesposter på valg vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Formand, sekretær og bestyrelsesmedlem er på valg i lige år. Næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år.
Stk. 2 Desuden vælges for 1 år ad gangen en bestyrelsessuppleant, to revisorer og en revisorsuppleant.
7.4 Et medlems ægtefælle eller samlever er valgbar, selv om denne ikke er medskødeindehaver. Ægtefæller/samlevere kan ikke begge sidde i bestyrelsen.
7.5 Foreningen tegnes i alle anliggender af formanden sammen med to bestyrelsesmedlemmer.
7.6 Hvervet som bestyrelsesmedlem er ulønnet.
Stk. 2 Der udbetales en skattefri godtgørelse til alle bestyrelsesmedlemmer for:
administrative omkostninger, f.eks. kontorartikler, porto og møder (fast beløb)
Godtgørelserne følger den til enhver tid gældende bekendtgørelses retningslinjer for godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer, jf. ligningsloven § 7M fra Skatteministeriet.
7.7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal foreligge skriftligt. Bestyrelsen fører referat over forhandlingerne og de trufne beslutninger.
Referatet underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
7.8 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden eller et bestyrelsesmedlem forlanger det, dog med 8 dages varsel.
Stk. 2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, hvoraf det ene er formanden eller næstformanden, er til stede.
Stk. 3 Formanden eller i dennes fravær, næstformanden, leder bestyrelsesmøderne og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.
7.9 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af medlemmer udenfor bestyrelsen, idet udvalgsformanden dog altid skal være et bestyrelsesmedlem.
7.10 Hvis et bestyrelsesmedlem udtræder af foreningen, bliver umyndiggjort eller bliver ude af rådighed over sit bo, skal bestyrelsen snarest muligt konstituere sig med en suppleant. Konstitueringen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling. Hvis formanden eller næstformanden i henhold til ovenstående måtte udtræde af foreningen, skal afløseren vælges indenfor de resterende bestyrelsesmedlemmer, og hvis ingen ønsker at modtage valg, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling til valg af stedfortræder.
NYT §-nr. og NY overskrift.
Der er store strukturelle ændringer i ny §7. Nuværende § 10 og §11 er indsat, for at samle alle nuværende §-er, der omhandler bestyrelsen.
§7.1 er enslydende med nuværende § 10.1.
§ 7.2 sløjfer betegnelsen 'lokalrepræsentant', da denne post/betegnelse ikke længere bruges specifikt til at repræsentere foreningen.
§ 7.3 Stk. 1: Små sproglige ændringer.
Stk.2: lille tilretning af tal samt sletning af henvisningen, der ikke findes i vedtægterne.
§7.4 er enslydende med nuværende § 9.4
§ 7.5 bygger på nuværende §10.2. Anden del af nuværende § 7.5 er indeholdt i ny § 9.8.
§ 7.6 Stk.1 er enslydende med nuværende §9.8.
NY Stk. 2 er ændret væsentligt og har nu en konkret og gennemsigtig præcisering af hvilke skattefrie godtgørelser, der udbetales til bestyrelsesmedlemmer pr. år. samt en mindre sproglig ændring, der udelader navnet på den seneste bekendtgørelse for at undgå vedligeholdelse af §-en, når en ny bekendtgørelse træder i kraft. Pt. gældende BEK nr. 1185 af 19/11/2024.
Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning, da man ikke kan få både dækket efter regning og få godtgørelse.
§ 7.7 samler forretningsgangen for protokollen (referater fra bestyrelsesmøderne) ved at tilføje tekst om protokol fra nuværende §9.5 + §9.6.
Sproglig ændring: 'protokol' udskiftes med 'referat'.
Resten af tekst fra §9.6 medtages ikke, da brug af f.eks. advokat er en del af administration og drift af foreningen, som det fremgår af ny formåls-§ 3.2.
Nuværende § 9.7 er ikke medtaget, da indholdet er uklart og ikke vurderes relevant længere.
§ 7.8 Stk. 1 er enslydende med nuværende §11.1
Stk. 2 er enslydende med nuværende §11.1
Stk. 3 er enslydende med nuværende §11.2
§ 7.9 er enslydende med nuværende §9.10
§ 7.10 er enslydende med nuværende §11.3
10.1 Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver henseende, såvel overfor offentlige myndigheder som overfor private. Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse med vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.
10.2 Foreningen tegnes i alle anliggender af formanden i forbindelse med to af bestyrelsens medlemmer. Køb og salg af fast ejendom skal vedtages ved stemmeflertal på generalforsamlingen af mindst 2/3 ja-stemmer.
§ 10.1 er flyttet til ny § 7.1.
§ 10.2 er flyttet til § 7.5.
* § 10.2- passus er flyttet til § 9.8.
'Køb og salg af fast ejendom skal vedtages ved stemmeflertal på generalforsamlingen af mindst 2/3 ja-stemmer.'
11.1 Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden eller et bestyrelsesmedlem forlanger det, dog med 8 dages varsel. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, hvoraf det ene er formanden eller næstformanden, er til stede.
11.2 Formanden eller i dennes fravær, næstformanden, leder bestyrelsesmøderne og har i tilfælde af stemmelighed den afgørende stemme.
11.3 Såfremt et bestyrelsesmedlem udtræder af foreningen, bliver umyndiggjort eller bliver ude af rådighed over sit bo, skal bestyrelsen snarest muligt konstituere sig med en suppleant. Konstitueringen er gældende indtil næste ordinære generalforsamling. Hvis formanden eller næstformanden i henhold til ovenstående måtte udtræde af foreningen, skal afløseren vælges indenfor de resterende bestyrelsesmedlemmer, og hvis ingen ønsker at modtage valg, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling til valg af stedfortræder.
§ 11.1 er flyttet til ny § 7.8.
§ 11.2 er flyttet til § 7.8.
§ 11.3 er flyttet til § 7.10.
12.1 Kassereren modtager foreningens indtægter og udbetaler alle af formanden eller næstformanden, eller en fungerende formand, anerkendte udgifter. Anerkendelse skal ske skriftligt. Kassereren fører en af bestyrelsen autoriseret kassebog samt medlemsprotokol.
12.2 Kassereren underskriver alle kvitteringer, og kassebeholdningen skal indsættes på girokonto eller på konto i bank eller sparekasse, og kontoen skal være klausuleret, således at kassereren kun kan hæve på kontoen i forbindelse med formanden eller næstformanden. Den kontante kassebeholdning må normalt ikke overstige 5.000,00. Beløbet reguleres i takt med det lønregulerende pristal.
12.3 Foreningens regnskabsår er kalenderåret. (1. regnskabsår efter vedtægtsændringen er 1. april 2022 til 31. december 2022).
12.4 Årsregnskabet afleveres af kassereren til formanden inden den 1. maj. Formanden videresender regnskabet til de af generalforsamlingen valgte revisorer, der har 14 dage til regnskabets gennemgang og tilbage levering til formanden med eventuelle bemærkninger. Regnskabet skal foreligge fuldt færdigt og revideret den 15. maj.
12.5 Regnskabet udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelse til generalforsamling.
8.1 Kassereren modtager foreningens indtægter og betaler alle udgifter samt udbetaler anerkendte godtgørelser og kørselsgodtgørelse til alle bestyrelsesmedlemmer (jf. ny §7.6 Stk. 2). Anerkendelse skal ske skriftligt. Kassereren fører en af bestyrelsen autoriseret kassebog.
8.2 Kassereren underskriver alle kvitteringer, og kassebeholdningen skal indsættes på konto i bank, og kontoen skal være klausuleret således, at kassereren kun kan hæve på kontoen sammen med/i forbindelse med formanden eller næstformanden. Den kontante kassebeholdning må normalt ikke overstige kr. 5.000.
8.3 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
8.4 Årsregnskabet afleveres af kassereren til formanden inden den 1. maj. Formanden videresender regnskabet til de af generalforsamlingen valgte revisorer, der har 14 dage til regnskabets gennemgang og tilbagelevering til formanden med eventuelle bemærkninger. Regnskabet skal foreligge fuldt færdigt og revideret den 15. maj.
NYT §-nr. og NY overskrift.
§ 8 indeholder strukturelle ændringer og mindre sproglige ændringer.
§ 8.1 er strukturelt ændret men bygger på nuværende § 12.1, dog med en afspejling af nuværende praksis, hvor sekretæren fører medlemsprotekollen.
§ 8.2: mindre sproglig ændring uden meningsændring. Slettet sætning om, at beløbet reguleres. Det gør det ikke. Beløbet på 5.000 kr. er rigeligt.
§8.3 har fået slettet tekst, som ikke længere vurderes relevant fremadrettet.
§ 8.4 er enslydende med nuværende § 12.4
Nuværende § 12.5 flyttes til ny § 9.2 Stk. 2.
13.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Kun den kan give, ændre eller ophæve vedtægterne. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned.
13.2 Medlemmerne skal indkaldes ved brev eller e-mail med mindst 14 dages varsel. Generalforsamlingen og møder sammenkaldes af bestyrelsen. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. Dirigenten må ikke være bestyrelsesmedlem eller revisor i foreningen. Indkaldelsen skal indeholde meddelelse om, hvilke emner der vil være at behandle, og på generalforsamlinger og ekstraordinære generalforsamlinger kan kun træffes afgørelser vedrørende emner, der er meddelt til medlemmerne i den tilsendte dagsorden. Ved afstemning har ejere af flere parceller én stemme for hver parcel.
13.3 Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes, når bestyrelsen måtte skønne det formålstjenligt, eller når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom.
13.4 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med samme varsel og på samme måde som den ordinære generalforsamling og angivelse af de til forhandling fastsatte emner. Hvis den ekstraordinære generalforsamling indkaldes efter ønske fra medlemmerne, skal der samtidig med begæringens fremsættelse meddeles en dagsorden, der ønskes behandlet, og bestyrelsen er herefter forpligtet til senest 4 uger efter at udsende indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling.
Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, som har begæret en ekstraordinær generalforsamling afholdt, er til stede, kan dagsorden nægtes behandlet.
9.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Kun den kan vedtage, ændre eller ophæve vedtægterne.
Stk. 2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned.
9.2 Bestyrelsen indkalder medlemmerne til ordinær og ekstraordinær generalforsamling ved brev eller e-mail med mindst 14 dages varsel. Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indkaldelsen.
Stk. 2 Til den ordinære generalforsamling følger også det underskrevne og reviderede årsregnskab samt forslag til budget for indeværende regnskabsår med indkaldelsen.
9.3 Ordinær og ekstraordinær generalforsamling ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen. Dirigenten må ikke være bestyrelsesmedlem eller revisor i foreningen.
9.4 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen måtte skønne det formålstjenligt, eller når mindst 1/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer, der ikke er i restance til foreningen, skriftligt fremsætter ønske herom.
Stk. 2 Hvis den ekstraordinære generalforsamling indkaldes efter ønske fra medlemmerne, skal der samtidig med begæringens fremsættelse meddeles en dagsorden, der ønskes behandlet. Bestyrelsen er herefter forpligtet til senest 4 uger efter at udsende indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling.
Stk.3 Hvis ikke mindst ¾ af de medlemmer, som har begæret en ekstraordinær generalforsamling afholdt, er til stede, kan dagsorden nægtes behandlet.
9.5 For den ordinære generalforsamling skal gælde følgende dagsorden:
Under 'Eventuelt' kan der ikke sættes forslag under afstemning.
9.6 Forslag eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på ordinær og ekstraordinær generalforsamling, skal skriftligt sendes til formanden eller bestyrelsen senest 8 dage før pågældende generalforsamling.
Stk. 2 Forslag og sager, der ikke er optaget på en dagsorden, kan ikke sættes under afstemning.
9.7 Alle valg og almindeligt foreliggende sager afgøres ved simpelt stemmeflertal. Afstemningen sker ved håndsoprækning. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Blanke stemmer medregnes ikke.
Stk. 2 Dog skal afstemning ske skriftligt, når 1/3 af de tilstedeværende medlemmer kræver skriftlig afstemning.
Stk. 3 Der kan gives møde ved fuldmagt på ordinær og ekstraordinær generalforsamling, og evt. ved brev.
9.8 Køb og salg af fast ejendom skal vedtages ved stemmeflertal på generalforsamlingen af mindst 2/3 ja-stemmer.
9.9 Til vedtægtsændringer fordres, at mindst 1/2 af medlemmerne er til stede personligt eller ved fuldmagt og afgiver stemme, og at beslutningen tages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Stk. 2 Er det foreskrevne antal stemmer ikke til stede, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, på hvilken der under hensyn til de mødtes antal tages gyldig beslutning, såfremt 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for vedtægtsændringen. Ovennævnte nye generalforsamling kan indkaldes samtidig med den ordinære.
9.10 De vedtagne beslutninger og behandlede sager på generalforsamlingen nedskrives i et referat. Referatet underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
9.11 De af den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling trufne beslutninger samt beslutninger, der i henhold til nærværende vedtægter måtte vedtages af bestyrelsen, er gældende for medlemmerne, indtil de lovligt måtte blive ændret i henhold til vedtægterne.
Stk. 2 Eventuel indbringelse af de trufne beslutninger for domstolene har ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er, indtil endelig retsafgørelse foreligger, pligtige til at opfylde de i henhold til beslutningerne pålagte pligter – det være sig af økonomisk eller anden art – ligesom foreningen uanset sagsanlæg eller senere appel skal være berettiget til at foretage retsskridt til forpligtelsens opfyldelse.
NYT §-nr. og NY overskrift.
Strukturel ændring, da alle §-er om Generalforsamlingen er samlet under § 9.
Overskriften understreger, at generalforsamlingen er den øverste ledelse i foreningen.
Mindre og større strukturelle og sproglige ændringer ift. nuværende tekst.
§9.1 Stk. 1 + Stk. 2 er her opdelt, men ellers enslydende med nuværende § 13.1, på nær i Stk. 1 hvor ordet 'give' er erstattet med 'vedtage'.
Nuværende § 13.2 er strukturelt delt op i § 9.2, § 9.3 og § 9.6.
Sætningen 'Ved afstemning har ejere af flere parceller én stemme for hver parcel.' er slettet, da NY § 5.4 specificerer, at et medlem har 1 stemme pr. betalt bidrag (kontingent).
§ 9.2
Stk. 1 har få sproglige ændringer og samler nu og indkaldelse til både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, da det er samme procedure for indkaldelse, beskrevet i nuværende § 13.4 for ekstraordinær generalforsamling.
Stk. 2 beskriver nu praksis. Nuværende § 12.5 er indskrevet i Stk. 2
§ 9.3 indeholder nu specifikt, hvordan dirigenten vælges på både ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.
§ 9.4 Stk. 1 er enslydende med nuværende § 13.3, med den specificering, at hvis man har restance til foreningen, mister man stemmeretten og kan ikke fremsætte ønske om en ekstraordinær generalforsamling, ligesom man heller ikke kan stemme på generalforsamlingen, jf. NY § 6.5.
Stk. 2 er enslydende med nuværende tekst § 13.4, på nær en lille sproglig ændring.
Stk. 3 er enslydende med nuværende tekst i § 13.4.
§ 9.5 er enslydende med nuværende § 14.1, dog med en præcisering af, at der ikke kan sættes forslag til afstemning under 'Eventuelt'.
§ 9.6 Stk. 1 er stort set enslydende med nuværende § 14.2, på nær en væsentlig ændring om tidspunkt for medlemmernes indsendelse af punkter til dagsordenen. Flyttet fra nu 1. maj til nu 8 dage før afholdelse af generalforsamling. Ellers har medlemmerne ingen mulighed for at reagere på den udsendte dagsorden til årets generalforsamling.
Stk. 2 tydeliggør, at der kun kan stemmes om punkter, der er på dagsordenen. Tekst svarer overens med tekst i nuværende § 13.2 om det samme.
§ 9.7 er stort set enslydende med § 15.1, men med en strukturel ændring med opdeling af teksten i §-Stk. for §-ens muligheder for afgivning af stemme.
Stk. 1 er indsat ny tekst for at præcisere, hvad simpelt stemmeflertal betyder, når der er stemmelighed.
§ 9.8 er enslydende med passus i nuværende § 10.2.
§ 9.9 er enslydende med § 15.2, men med en strukturel ændring med opdeling af teksten i §-Stk. for at tydeliggøre, hvordan der kan stemme om vedtægtsændringer, hvis 1/2 af stemmeberettigede ikke er til stede.
Lille sproglig ændring ved at ændre tekst 'halvdelen' til 1/2.
§ 9.10 er enslydende med § 16.1, der er dog indsat et punktum i teksten og 'protokol' udskiftes med 'referat'.
§ 9.11 er enslydende med § 17 - dog strukturelt opdelt i Stk. 1 og Stk. 2.
14.1 For den ordinære generalforsamling skal gælde følgende dagsorden:
14.2 Forslag fra medlemmerne eller sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen eller møder, skal skriftligt tilsendes formanden eller bestyrelsen senest den 1. maj før pågældende generalforsamling.
§ 14.1 er indeholdt i ny § 9.5. med en lille strukturel ændring.
§ 14.2 er indeholdt i ny § 9.6 med en lille strukturel og sproglig ændring.
15.1 Valg og almindeligt foreliggende sager:
Alle valg og almindeligt foreliggende sager afgøres ved simpelt stemmeflertal. Afstemningen kan ske ved håndsoprækning. Dog skal afstemning ske skriftligt, når 1/3 af de tilstedeværende medlemmer kræver skriftlig afstemning. Der kan gives møde ved fuldmagt på generalforsamlingen og evt. ved brev.
15.2 Vedtægtsændringer:
Til vedtægtsændringer fordres, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede personligt eller ved fuldmagt og afgiver stemme, og at beslutningen tages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er det foreskrevne antal stemmer ikke til stede, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, på hvilken der under hensyn til de mødtes antal tages gyldig beslutning, såfremt 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for vedtægtsændringen/forslaget. Ovennævnte nye generalforsamling kan indkaldes samtidig med den ordinære.
§ 15.1 er indeholdt i ny § 9.7.
§ 15.2 er indeholdt i ny § 9.8 med en lille sproglig ændring.
16.1 De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger og behandlede sager indføres i foreningens forhandlingsprotokol, der underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
§ 16.1 er indeholdt i ny § 9.9.
17.1 De af den ordinære eller den ekstraordinære generalforsamling trufne beslutninger samt beslutninger, der i henhold til nærværende vedtægter måtte vedtages af bestyrelsen, er gældende for medlemmerne, indtil de lovligt måtte blive ændret i henhold til vedtægterne. Eventuel indbringelse af de trufne beslutninger for domstolene har ikke suspensiv virkning, og medlemmerne er, indtil endelig retsafgørelse foreligger, pligtige til at opfylde de i henhold til beslutningerne pålagte pligter – det være sig af økonomisk eller anden art – ligesom foreningen uanset sagsanlæg eller senere appel skal være berettiget til at foretage retsskridt til forpligtelsens opfyldelse.
§ 17.1 er indeholdt i ny § 9.10.
18.1 Såfremt kommunalbestyrelsen i henhold til deklarationens bestemmelser ønsker at vælge et medlem til grundejerforeningens bestyrelse, øges antallet af bestyrelsesmedlemmer tilsvarende.
§ 18 slettes, da dette ikke er praksis i dag.
(kilde: Anja Andersen, Team Plan, Center for Teknik og Miljø, Næstved Kommune)
Grundejerforeningen 'Stølsgården'
CVR 40954031
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes